30.03.2022

Som det første provsti i landet har Favrskov Provsti udarbejdet en plan for, hvordan kirken kan gå forrest i landsbyerne i forhold til at nå det nationale klimamål for 2030.

I Favrskov Provsti er der ingen vaklen i troen. De er fast besluttet på, at de vil leve op til klimalovens mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

– Som folkekirke har vi et ansvar, som vi må tage på os i forhold til den grønne omstilling. Det er noget, der skal ske, uden at vi rigtig kan se konsekvenserne af det før om en-to generationer, så vi skal have fat i det lange lys, og dér er vi ovre i det religiøse, forklarer Anders Bonde, der netop er fratrådt som provst i Favrskov Provsti.

Da regeringen i 2019 meldte det nationale klimamål ud, bakkede biskopperne op og sagde, at den var folkekirken med på. Og det inspirerede Anders Bonde.

– Det er fint, at kirkens ledelse melder ud, men det bliver ikke til noget, hvis vi ikke rykker lokalt. Der er brug for at gøre det håndgribeligt, og derfor havde vi behov for konkret viden, forklarer Anders Bonde.

Han ville vide, hvad Favrskov Provstis aktuelle CO2-aftryk er i dag, og hvad der skal til for at nå målet på 70 procent i 2030. Derfor hyrede han Energitjenesten til at udarbejde en klimarapport for Favrskov Provsti, der omfatter 35 sogne, lige så mange kirker og godt 40.000 medlemmer.

Konkrete anbefalinger

Klimarapporten viser, at provstiet i dag udleder 856 ton CO2 om året, hvilket altså skal reduceres til 257 tons i 2030. Energitjenesten har screenet samtlige kirker og deres daglige drift. Det har udmøntet sig i 36 konkrete anbefalinger til, hvor og hvordan Favrskov Provsti kan sætte ind.

Hvis provstiet for eksempel udskifter 75 procent af deres benzinbiler med elbiler, kan de spare 18 ton CO2. På kirkegårdene er der 65 ton CO2 at hente ved at elektrificere maskinerne, udfase brugen af spagnum og halvere forbruget af drivhusdyrkede blomster og gran. Og i den daglige drift kan provstiet spare 60 ton CO2 ved at droppe engangsservice, mindske madspild og reducere kødforbruget.

– Det kræver store omlægninger, hvor vi bliver udfordret på vores holdninger, kulturer, rutiner og adfærd. Men ved at inddrage Energitjenesten kan vi se, at de forskellige tiltag har en effekt, og det er en stærk motivation, hvis man skal ændre sine rutiner og adfærd, forklarer Anders Bonde.

Inspiration til andre

Rapporten var færdig i december 2020, men på grund af corona lykkedes det først for alvor at sætte gang i projektet i september 2021. Her samlede Favrskov Provsti alle medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer til en dialog om, hvordan de kunne konkretisere de 36 anbefalinger. Rapporten er ifølge Anders Bonde blevet taget overraskende godt imod.

– Reaktionen har været enormt opløftende. De er med på det ude i vores sogne, og nu sidder de og arbejder videre med at konkretisere initiativerne endnu mere. Det er fint at have nogle mål, men det tager tid at blive operative, forklarer Anders Bonde.

Selvom rapporten tager udgangspunkt i Favrskov Provsti, skal den ifølge Anders Bonde også ses som et værktøj og inspiration for menighedsråd i andre provstier. Hvis andre provstier tager nogle af anbefalingerne til sig, så kan det virkelig gøre en forskel for CO2-udledningen. Den danske folkekirke råder nemlig over 2.354 kirker over hele landet.

– Det er en enkel, indlysende model, som helt sikkert også vil virke andre steder. Det burde vi have gjort for længe siden, men nu er vi i gang, og det er vi rigtig glade for. Den grønne omstilling gør, at folkekirken bliver relevant på en ny måde, forklarer han.