Vind, sol og PtX - Bliver grøn omstilling en nøgle til landsbyudvikling?

Hvordan sikrer vi, at de kommende års investeringer i vedvarende energi bliver til gavn for landdistrikterne? Det var temaet for Landdistriktsforskningens Dag.

07.11.2023

Hvordan sikrer vi, at de kommende års milliardinvesteringer i vedvarende energi bliver til gavn for landdistrikterne? Det var temaet for Landdistriktsforskningens dag. Læs mere og se video fra dagen.

Kamp om pladsen. Det kunne meget vel være overskriften på en spådom om de kommende års danske landdistriktspolitik. For selv om det siges, at der er plads mellem husene på landet, så er der også store planer. Der skal produceres fødevarer, findes råstoffer, laves klimatilpasning og sikres biodiversitet – og så skal der produceres energi for milliarder. Grøn energi!

Spørgsmålet er, hvad det betyder for de landsbyer og lokalsamfund, der de kommende år bliver naboer til solceller, vindmøller og PtX-anlæg. Og det blev både stillet og forsøgt besvaret, da forskere, politikere, landdistriktskonsulenter og lokale ildsjæle mødtes på Landdistriktsforskningens Dag 2023 i starten af november på Cepheus Park i Randers.

Se video fra Landdistriktsforskningens dag

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Fokus på inddragelse og medejerskab

Region Midtjylland og Landdistrikternes Fællesråd var sammen med Randers Kommune værter for dagen, der samlede cirka 150 mennesker til snakke, oplæg og debat om udfordringer og løsninger. Og det giver mening at mødes på tværs af viden og praksis.

- Vi får nok ikke endegyldige svar i dag. Det tror jeg ikke kan lade sig gøre. Til gengæld får vi dialog, og vi får utraditionelle løsninger i spil, lød det fra borgmester i Randers, Torben Hansen (S).

- Som kommune er vi jo nok mest kendt for vores store by. Men vi har faktisk 89 landsbyer og lokalsamfund, og vi tager det med at være landdistriktskommune meget seriøst. Derfor har vi også et meget aktivt landdistriktsudvalg, der selvfølgelig også er repræsenteret i dag, og som har fokus på netop dialogen med lokalsamfundene og de mange ildsjæle, lød det videre.

Netop nye tiltag til inddragelse af de borgere, der bor i landdistrikterne var et gennemgående tema. Både når det handler om fordelingen af arealer og om produktion af energi, hvor der bredt blev udtrykt ønske om at finde måde, hvor nye projekter også skaber reel udvikling lokalt.

- Jeg ser en mulighed for, at vi når vi har et ønske om at producere energi ude i landdistrikterne, at der i den proces også følger investeringer med til landdistrikterne, så de borgere, der bor i de områder, hvor der placeres vindmøller og solcelleanlæg, også får gavn af det, siger regionsrådsformand, Anders Kühnau (S).

Kræver mere end økonomi

Men hvad er så løsningerne? Her må vi nok erkende, at vi ikke er helt i mål. Men dialog om de konkrete erfaringer er i det mindste godt begyndt. En af de forskere, der var med på Landdistriktsforskningen Dag 2023 er adjunkt på Center for Landdistriktsforskning på SDU, Thomas Gandrup. Han peger på, at der skal mere til end blot mulighed for rent økonomisk medejerskab for naboer til et konkret energiprojekt. Reelt medejerskab kræver indflydelse fra start.

- Hvis man skal se sig selv som en del af projektet, så skal man også have mulighed for at have indflydelse på, hvordan projektet skal se ud. Hvordan det skal organiseres, og hvordan den værdi, der skabes, skal distribueres ud. Folk vil som udgangspunkt gerne have, at værdien på en eller anden måde forankres i lokalsamfundet, og det sker i ringe grad, som det er nu, siger forskeren.

Netop den lokale forankring af kommende energiprojekter er en mærkesag for Landdistrikternes Fællesråd.

- Vi håber selvfølgelig, at den flerdobling af den vedvarende energi, der skal ske, med vindmøller, solceller og PtX-fabrikker, kommer til at ske på en måde, hvor man finder de bedst egnede placeringer i sammenhæng med den lokalbefolkning der er, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Landdistriktsforskningens Dag