25.10.2023

Frivillige kræfter er uundværlige, når det gælder om bæredygtig udvikling i landsbyerne, der sikrer masser af aktivitet, liv og kulturelle tilbud. Den gode nyhed er, at lysten til at løfte de frivillige opgaver stadig er til stede i landdistrikterne.

Det viser Realdanias forskningsprojekt Livskvalitet i yderområder og landdistrikter, hvor 7.000 danskere er blevet spurgt om deres livskvalitet. Her angiver de adspurgte, at det frivillige arbejde har en positiv betydning for deres livskvalitet.

Men hvordan får man flere frivillige med? Dét spørgsmål er der mange, der stiller sig, for de frivillige engagerer sig ikke længere på samme måde, hvis du spørger Lise Grønbæk, der er projektleder i VisitAarhus’ frivilligorganisation ReThinker, der har lokalafdelinger i Aarhus, Syddjurs og Randers.

- Tidligere var der et mere kontinuerligt engagement fra frivillige, som var bundet på faste strukturer og organisationer. I dag er der flest, der involverer sig episodisk, så de er løsere tilknyttet i kortere perioder. Derfor skal frivillighedsarbejdet gentænkes, så der er flere forskellige måder at være frivillig på – og det gælder både i byen og på landet, forklarer hun.

Gør det nemt for de frivillige

I ReThinker er Lise Grønbæk projektleder på frivillighedsprojektet Ask Me, som er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og som har til formål at gentænke frivillighed som middel til at skabe merværdi og øget konkurrenceevne i turismen. Hun har tidligere arbejdet med frivillighed i sekretariatet for Landsbyklynger, så hun kender det frivillige arbejde til fingerspidserne.

Så spørgsmålet er, hvordan du får flere frivillige med, og her er det ifølge Lise Grønbæk vigtigt at skabe en struktur, hvor det er muligt at melde sig på ad hoc.

– Vi har haft gode erfaringer i Aarhus med at skabe en frivilligbank med mennesker, der gerne vil have information om, hvilke frivillige opgaver, der skal løses – og så melder de sig på, når de har tid og lyst, forklarer hun.

I en undersøgelse fra Aarhus Kommune, Civilsamfundsengagement i Aarhus Kommune, har de også spurgt ind til, hvorfor folk ikke er frivillige, og det er – ikke så overraskende – på grund af manglende tid og overskud. Men for mange er det også, fordi de ikke er blevet spurgt, så det er også en god ide at række ud til nogle andre, end man plejer.

– Det vigtigste er at være så konkret som muligt. ’Kan du give en hånd med på fredag i tre timer?’ kan godt være lidt angstprovokerende for nogen, for hvad skal jeg give en hånd med? Er det noget, jeg har kompetencer til? Så beskriv opgaverne mere detaljeret, så det er nemmere for nye frivillige at se sig selv i opgaven, forklarer Lise Grønbæk.

To frivillige fra VisitAarhus’ frivilligorganisation ReThinker.

Sæt mere fokus på frivillige

Ellers er det generelt en god ide at sætte større fokus på de frivillige. I mange landsbyer er der en formand, en kasserer og måske også en kommunikationsansvarlig, men hvem tager sig af de frivillige?

– I landdistrikterne er det ofte de samme frivillige, der sidder med det lange seje træk i bestyrelsesarbejdet, der også sidder med de praktiske opgaver – og så ender de med at brænde ud. Derfor er det godt, hvis der er en frivillig-ansvarlig, der sørger for at engagere nye frivillige, hjælper dem i gang med opgaverne og sørger for, at de har det godt, understreger Lise Grønbæk.

3 tips til at engagere frivillige på en ny måde

  1. Skab en struktur, hvor det er muligt for frivillige at melde ind ad hoc.
  2. Gør opgaverne konkrete, så det er nemmere for de frivillige at se sig selv i opgaverne.
  3. Gå bredere ud for at engagere nye frivillige – mange vil gerne, hvis bare de bliver spurgt.