Landsbyklynger: Sammen kan vi meget mere
Nord for Viborg er seks landsbyer gået sammen i Fjordklyngen. Det har fået byerne og det sociale liv til at blomstre. Læs mere om Fjordklyngen i denne artikel.
04.01.2023
Nord for Viborg er seks små landsbyer gået sammen i Fjordklyngen – og det har fået byerne og det sociale liv til at blomstre. Flere og flere landsbyklynger spirer nu frem og viser nye veje til at sikre livet i landsbyerne.
Det er ikke småting, der er sket i de seks små landsbyer i det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune, siden de valgte at gå sammen og skabe Fjordklyngen i 2014.
Låstrup, Nr. Rind, Skals, Skringstrup, Sundstrup og Ulbjerg har i fællesskab gennemført en stor områdefornyelse til 9 millioner, de har skabt en årlig muslingefestival, etableret et 62 kilometer langt mountainbikespor gennem alle seks byer og fået deres eget husstandsomdelte magasin med nyheder og gode historier fra klyngen.
– Fjordklyngen opstod egentlig som et forsøgsprojekt for at undersøge, hvordan sådan en landsbyklynge kunne fungere, og det har vist sig, at den fungerer rigtig, rigtig godt. Det har givet en kæmpestor udvikling af området, og der er flyttet mange nye – især børnefamilier – til vores landsbyer, forklarer formand i Fjordklyngerådet, Inge Carlskov.
Oprethold det aktive liv
Fjordklyngen var en af inspirationskilderne til kampagnen ’Landsbyklynger’, som Realdania og DGI igangsatte i 2015, hvor de har bidraget til at danne i alt 29 landsbyklynger over hele landet.
– Mange landsbyer er ikke længere store nok til at opretholde det velfungerende og aktive liv, man tidligere havde i byen, men når de slår sig sammen i en klynge, kan de pludselig meget mere. Det kræver en stor indsats fra de frivillige, men vi har fået virkelig mange positive tilbagemeldinger fra klyngerne, forklarer Simon Harboe, projektchef i Realdania.
Han understreger, at en landsbyklynge ikke er et vidundermiddel, der passer til alle landsbyer, men det er en god løsning for de landsbyer, der har behov for udvikling og stadig har frivillige kræfter. Det er nemlig vigtigt, at det starter og drives nedefra.
– Hvis projektet med at danne en velfungerende landsbyklynge skal lykkes, er det landsbyerne selv, der skal drive det. Kommunen har en vigtig rolle som facilitator og sparringspartner, men klyngen skal drives af borgerne selv for at lykkes, fortæller han.
94 %
vil anbefale landsbyklynger til andre lokalsamfund.
Kilde: Evaluering af pilotprojekt landsbyklynger, DGI og Realdania, 2017
Gør området rigere
Og den betragtning er Inge Carlskov enig i. I Fjordklyngen har de etableret Fjordklyngerådet med to repræsentanter fra hver landsby. De mødes en gang om måneden og har haft stor succes med, at de som Fjordklyngeråd igangsætter nye initiativer, hvorefter de frivillige overtager projektet.
– Det er en rigtig god måde at gøre det på, fordi folk får ejerskab over projekterne, og vi kan bruge vores kræfter på nye ting, forklarer Inge Carlskov.
I starten var borgerne dog lidt skeptiske over for det nye klyngesamarbejde. Mange havde svært ved at se, hvad det skulle til for, så Fjordklyngerådet skyndte sig at plukke nogle lavthængende frugter, så folk kunne se, at det kunne gøre en forskel.
– Vi startede med at hjælpe fiskerne i Sundstrup med at skabe en muslingefestival. Det var meget synligt og noget, der samlede folk fra alle seks byer, men det var også en stor opgave, som Sundstrup ikke kunne løfte alene. I år holder vi muslingefestival for femte gang med 600-800 deltagere, fortæller Inge Carlskov.
I dag har borgerne taget Fjordklyngen til sig, og det er sjældent et problem for Fjordklyngerådet at finde frivillige til at gå videre med deres ideer. Og dem er der ellers nok af.
– Vi kaster os over mange forskellige ting som fx fælles månedlige gåture, naturformidling og etablering af vågetjeneste. Hver gang noget lykkes, gør det vores område rigere, og det er derfor, vi bliver ved, fortæller Inge Carlskov med et smil.
Vil du vide mere om at danne en landsbyklynge?
Fjordklyngens 3 bedste råd til at skabe en succesfuld landsbyklynge
1. Skab en stærk organisation
Fjordklyngerådet består af to repræsentanter fra hver af de seks landsbyer – og alle har lige meget medbestemmelse uanset byens størrelse.
2. Prioriter kommunikation
Vi har lavet et magasin, der udkommer fire gange om året med nyheder, aktiviteter og gode historier fra Fjordklyngen. Alle borgere i klyngen får det gratis i postkassen, og det er en stor succes.
3. Inddrag de frivillige
Få så mange frivillige med ombord – det giver ejerskab og gør det meget lettere at få ført alle de gode ideer ud i livet.