I har sat gang i en udvikling mod en mere bæredygtig landsby og går nu efter den regionale landsbypris i 2023. Hvorfor planlægger I så langt ud i tiden?

- Vi tænker, at det at arbejde med bæredygtighed er et langtidsprojekt i sig selv, fordi udviklingsarbejdet er så meget på tværs. Det kræver, at vi får rigtig mange af byens borgere i tale. At vi får koordineret de mange initiativer, der allerede er i byen, og får understøttet nogle af de helt nye ideer. Vi skal sikre os, at så mange som muligt oplever det som deres bys udvikling.

Der er brug for god tid til at gøde jorden i mange mulige sammenhænge. For når vi arbejder med bæredygtighedsmål, så kan et område meget vel vise sig at skulle udvikles ved, at vi gør noget på et andet område. Derfor tænker vi, at det tager tid.

Derfor skal landsbyprisen i 2023 også mest opfattes som et sigtemål. Det egentlige mål er at sætte gang i en bevægelse eller udviklingsproces af byen.

FN's verdensmål er centrale i kampen om Landsbyprisen. Hvordan tænker I dem ind i jeres konkrete lokale udvikling?

- Der er en del mennesker i byen, som er meget optaget af bæredygtighed og FN's verdensmål. Vi har en grundforståelse af – det har jeg i hvert tilfælde selv – at det globale ikke bare er noget, der flytter sig i sig selv. Det globale består af små lokale fællesskaber. Det, vi kan gøre for den globale tilstand, er i virkeligheden at tage fat lokalt.

Konkret arbejder vi på at gøre vores foreningsarbejde mere bæredygtigt, så det ikke er de samme mennesker, der slider og slæber i 30 år. Vi får nye kræfter ind eller tænker foreningslivet på en ny måde.

Vi arbejder også på at bruge dét, at Hærvejen ligger op ad Nørre Snede, til at skabe mere turisme, omsætning og liv i byen. Der er udviklet en hærvejs-øl, og der er folk som arbejder med at udvikle hærvejs-ost, -pølse og –kaffe. Der er folk, som vil bygge luksusovernatningsmuligheder i nærheden af byen, og tanker om en form for lokalguide for hærvejsturister. Vi ønsker også at udvikle erhvervslivet i byen, så der fortsat er arbejdspladser - også til tilflyttere.

Endelig arbejder vi på at sikre at skolen fungerer, og at børnene bliver optaget af bæredygtighed. Vi vil gerne have nogle unge mennesker ud af skolen, som er optagede af at deltage i lokalt demokrati, og at det lokalsamfund, de bor i, har det godt.

Hvordan får I engageret byens borgere i arbejdet?

- Mange mennesker har i virkeligheden erfaringer med bæredygtighed, men måske uden at have forholdt sig til, at det handler om demokratisk dannelse eller deltagelse. De fleste har fx oplevet hvilken værdi det giver at være medlem i den lokale fodboldforening, at deltage i bestyrelsesarbejde, at kende brugsuddeleren eller at kunne tage på biblioteket på skolen og føle sig hjemme der.

Den store øvelse i bæredygtig udvikling er på den ene side at sammentænke og koordinere, og på den anden side at sikre, at ingen bliver mast eller at mennesker står af, hvis vi f.eks. får lavet en plan, der er alt for snæver og færdigbagt.

Det er en balance mellem at sætte retning – og samtidig at give plads til kreativitet og omveje. Det er hele tiden en dialog og åben samtale mellem byens borgere. Den kan f.eks. komme til at foregå via vores nye hjemmeside. Eller ved at vi sender en mikro-podcast med mikro-nyheder fra Nørre Snede til Nørre Snede, hvor vi interviewer folk, der går i gang med forskellige ting.

Hvad har og kommer corona til at betyde for udvikling i Nørre Snede?

- Noget af det som FN har konkluderet oven på corona er, at der skal større fokus på lokale fællesskaber. Det tror jeg er rigtigt set. Man skal kunne bo, handle, gå i skole og samtidig have sin arbejdsplads tæt på. Og man skal kunne leve sit liv lokalt uden at rejse land og rige rundt for at arbejde. På den måde bliver vi ikke så påvirket næste gang der kommer en pandemi.

Hvis vi i Nørre Snede kan bygge videre på det, og skabe en fortælling om det lille lokalsamfund, hvor man kan leve og have det godt med en masse god natur, fritidsmuligheder, gode boliger og skole, så kan det forhåbentlig bidrage til, at folk, der bor i større byer, overvejer at flytte herud for at komme tættere på naturen og indgå i et fællesskab.

Corona åbner også for nogle sjove, nye måder for, hvordan man kan udvikle i fælleskab, når man ikke kan være sammen. Hvordan mødes vi med afstand i et lokalsamfund, og hvor meget kan man mærke hinanden, hvis man kun ser hinanden på en skærm?

Jeg mener: Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Derfor bruger vi den natur, vi har. Vi skal jo kun en kilometer uden for husene, og så er vi på hærvejen ude i skoven. Større er Nørre Snede ikke. Vi arbejder med forskellige muligheder og kommer fx til at lave walk-and-talks, hvor man går ud og gør noget i stedet for at sidde ned. Måske taler man også bedre sammen, fordi man bevæger sig samtidig.