15.12.2021

Anholt har meget at byde på, og nu er borgerne og kommunen gået sammen om projektet ’Anholt – grøn og bæredygtig ø’ for at skyde gang i en grøn udvikling af øen. Region Midtjylland støtter projektet via puljen ’Den bæredygtige landsby’.

Når MF Anholt stævner ud fra Grenå, går der tre timer, før færgen igen rammer land. Helt derude, midt i Kattegat, ligger Anholt, der byder på en unik ro, stilhed og natur.

Anholt er allerede grøn på mange punkter – strømmen kommer fra en vindmøllepark, og man kan gå og cykle rundt til det meste på øen – men nu vil Norddjurs Kommune sammen med øens borgere og foreninger gøre øen endnu grønnere.

– Vi vil skabe et bæredygtigt laboratorium, hvor alt fra infrastruktur til bosætning og erhvervsudvikling kan samtænkes i en ny bæredygtig kontekst, forklarer Jesper Stubsgaard Holst fra Norddjurs Kommune.

I forbindelse med projektet er han blevet købt fri, så han kan tilbringe tid på Anholt for at tale med borgerne, skabe relationer og finde ud af, hvad der rører sig på den gode, gammeldags facon. Og efter at have tilbragt tre uger på øen i efteråret, er han ikke i tvivl.

– Vi kan ikke bare komme og sige, at om to år skal der kun være elbiler på Anholt. Det er slet ikke dér, beboerne er. Øen har nogle åbenlyse udfordringer med især turisme og social bæredygtighed, som vi skal forsøge at løse først, forklarer han.

Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo?

Befolkningstallet er, som på mange andre øer i Danmark, faldet de seneste år fra 145 indbyggere i 2016 til 136 i 2021. Tallet er dog på vej op igen, da der blandt andet er kommet ny præst og ny læge til øen.

– Det er vigtigt, at der er et landsbyliv på Anholt. Der skal være nok beboere til at holde gang i skole, læge og købmand, men lige nu er der ikke nok lejeboliger, og det er svært at købe noget, fordi mange helårshuse bliver brugt som sommerhuse. Det optager folk meget, så det er der, vi tager fat, fortæller Jesper Studsgaard.

Det synspunkt bliver bakket op af Karen Konge, der er formand i Anholt Borgerforening.

– Det er vores gotiske knude på øen lige nu, for når vi ikke har flere huse, kan vi ikke tiltrække flere øboere. Vi vil gerne have ressourcestærke folk herover, der kan tilføre noget nyt til øen, men uden boliger kan vi ikke komme videre, fortæller Karen Konge.

Bæredygtig turisme

En anden ting, der fylder hos øboerne, er turisterne. De seneste år er der kommet rigtig mange turister til øen – og det har næsten været for meget at det gode. De mange mennesker i en koncentreret sommerperiode slider på øen, affaldet hober sig op, og det er svært for fastboerne at håndtere så mange mennesker på én gang. Så et andet vigtigt fokuspunkt i strategien er at håndtere turismen på en mere bæredygtig måde.

– Vi vil gerne give turisterne en endnu bedre oplevelse, når de besøger øen, og der er heldigvis mange gode ting i gang, der kan forlænge turistsæsonen, forklarer Karen Konge.

Anholt er nemlig den mindst lysforurenede plet på Danmarkskortet, og derfor et af de steder i Nordeuropa med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel. Derfor er foreningen Dark Sky Anholt i gang med at skaffe et Dark Sky-certifikat til Anholt, der måske vil kunne trække turister til øen uden for højsæsonen for at se den imponerende stjernehimmel.

Derudover peger Karen Konge også på affaldssortering som en vigtig brik imod en grønnere ø.

– Vi sorterer overhovedet ikke vores affald i dag, men det skal vi i gang med. Selvom der er dejligt herovre, vil folk jo også gerne have, at det er ansvarligt, forklarer hun.

Projektet er stadig i sin første undersøgende fase, der fortsætter frem til nytår. Herefter er planen ifølge Jesper Stubsgaard Holst, at øboerne i fællesskab skal udvælge to-tre konkrete tiltag, som de vil gå videre med. Og her bliver Dark Sky sandsynligvis ét af dem.

–  Der er en stor vilje på øen til at gøre noget, men hvad skal vi gøre? Dét skal vi havde fundet ud af, og så arbejder vi i fællesskab hen mod det, slutter han.