06.05.2021

En hjemmesyet humlebi. Det var alt der skulle til for at sætte gang i Sparkær i en tid, som var præget af alt andet end aktivitet og bevægelse.

Der var ikke meget aktivitet at spore i Danmark i vintermånederne, hvor den nationale nedlukning fandt sted. Alligevel fløj en lille humlebi rundt fra husstand til husstand i landsbyen Sparkær. Sparkær søsatte nemlig en lokal bevægelsesstafet i midten af nedlukningen, som stadig lever i bedste velgående. Idéen opstod, da Karen Ladefoged og hendes mand, Hans Peter Johansen, sad og så det store gallashow for sportsåret 2020. Her satte Kronprinsen gang i det landsdækkende projekt "Sammen i bevægelse", og det fik Karen til at handle hurtigt.

- Da tænkte vi, at det ikke var nærværende nok. Og så blev vi hurtigt enige om at sætte det i gang i Sparkær, fortæller Karen.

En humlebi i humlebyen Sparkær

Omdrejningspunktet for bevægelsesstafetten er en hjemmesyet humlebi. Humlebien flyver fra hold til hold hver dag i 2021. Det hold som har humlebien, skal lave en aktivitet. Aktiviteten kan være hvilken som helst - en gåtur, løb, cykeltur og sågar en tur i haven. Humlebien har blandt andet været forbi både plejehjemmet og dagplejen og været med i deres daglige aktiviteter. Det er heller ikke helt tilfældigt, at det er en humlebi, der udgør depechen i bevægelsesstafetten. Det fortæller Kristian Olesen, som er formand i Borgerforeningen i Sparkær.

- Da vi blev kåret til årets lokalsamfund i 2018 var begrundelsen for valget, at Sparkær var en by, der egentligt ikke rigtigt kunne eksistere, men det gjorde den alligevel. Lidt ligesom humlebien som flyver uden at vide, at den faktisk ikke kan flyve. Den var vi hurtige til at samle op, og derfor er humlebien blevet vores faste varemærke herude.

Gør det! Og gør det simpelt!

Sparkær-stafetten er indtil nu gået over alt forventning, ifølge Karen. Det har sat gang i lokalsamfundet, og det er kommet ud over alle stepper. Faktisk har initiativet skabt en del medieopmærksomhed, hvor Karen blandt andet har været i P4 og fortælle om deres initiativ. Hvis man spørger Karen om, hvilket råd hun har til andre landsbyer, der gerne vil igangsætte lignende lokale tiltag, er svaret:

- Gør det! Og gør det simpelt! Lad være med at lave det for indviklet eller noget, som koster. Det her koster ingenting. Man skal bare være med og give den gas.

Karen er overbevist om, at man skal handle med det samme når man får en idé, og så skal det nok lykkes. Hvis man spørger Sparkær om, hvad der er i støbeskeen i fremtiden, så vides det ikke endnu. Det bliver i hvert fald spændende at følge med i, hvor humlebien flyver hen næste gang.